Innovation - Omtanke - Kvalitet
I en tid, hvor miljømæssige udfordringer kræver handling og innovation, ønsker HydraComp at signalere mod og forandring i den metalindustrielle verden. Med et bevidst fokus på bæredygtighed og en vision om at skabe et positivt miljøaftryk, forpligter vi os til at være en drivkraft for forandring. Det nye logo er en visuel påmindelse om vores mission og værdier.
Et logo der forpligter
Siden 2001 har vores hidtidige logo eksisteret i forskellige afskygninger, men er efterhånden blevet kendt i branchen. Derfor er det ikke bare pludselig indskydelse at skifte virksomhedens logo.
Ikke desto mindre, har det længe været et ønske at strømline vores kommunikation, herunder vores logo, så det rent faktisk afspejlede hvem HydraComp er.
Derfor er vi stolte over at kunne præsentere vores nye logo anno 2024.
/01
Stabilitet, tillid og dybde
Centralt i vores nye logo står farven petroleumsblå. Dette valg er ikke tilfældigt; det repræsenterer stabilitet, tillid og dybde. Det er fundamentet for vores engagement i kvalitet og pålidelighed i alt, hvad vi gør.
/02
Et grønt fokus
Indlejret i det blå ligger en grøn trekant, som udgør A’et i HydraComp. Denne grønne farve er mere end blot en æstetisk beslutning; den er et symbol på vores grønne fokus. I en industri, der er miljøtung, er det grønne “a” et løfte om vores forpligtelse til bæredygtighed og vores ambition om at være CO2-neutrale.
/03
360° fokus på kunden
Bogmærket fremhæver en cylinder indkapslet i en cirkel, en enkel, men kraftfuld repræsentation af vores primære produkt og vores konstante fokus. Cirklen omkring cylinderen repræsenterer helhed og sammenhæng, og understreger vores forpligtelse til at levere totalløsninger til vores kunder.
/04
Knowhow og ekspertise
Selvom vi er en del af metalindustrien, ønsker vi med logoet at signalere knowhow og ikke blot styrke og holdbarhed. Vores produkter er fysiske, men vores sande værdi ligger i vores ekspertise og vores evne til at skabe værdifulde løsninger.
HydraComp’s logo og det medfølgende symbolske bogmærke udgør en stærk og sammenhængende fortælling om vores virksomheds identitet, værdier og ambitioner - omkring kvalitet, ekspertise og bæredygtighed.
Det er med andre ord for os ikke blot visuelle symboler, men repræsenterer også vores dybe engagement i at være en positiv kraft for forandring i vores branche og for vores omverden som helhed.