Trykprøve af forskernes udstyr
og HydraComps kompetencer!
Faktabox
Hvem kan håndtere store tryk? - ja det må jo være dem der laver hydraulikrør. Denne udledning blev starten på et godt samarbejde mellem Niels Bohr Institutet og HydraComp.
Mogens Basse, Salgs-tekniker
Kundebesøg hos Niels Bohr Institutet
Trykprøve af forskernes udstyr og HydraComps kompetencer!
Hos HydraComp laver vi hydraulikløsninger for mange forskellige brancher – vi er glade for alle vores kunder, men klart at nogle projekter mere sjældne end andre – og dagens kundebesøg skulle vise sig at være i den mere eksotiske kategori.
Rammen for dagens møde er Niels Bohr Institutet, hvor vi skal mødes med Technical & Logistics Coordinator Steffen Bo Hansen, som er en del af sektionen for Is, Klima og Geofysik. Hvad det har med hydraulik at gøre venter vi lidt med at afsløre – først skal vi have lidt baggrund for hvad de arbejder med på instituttet.
Steffen Bo og hans kolleger Maskin-ingeniør Grant Boeckmann og Elektronik-ingeniør Kevin Nikolaus er en del af det team der studerer vores klima og atmosfære ved at kigge på de forskellige islag i Grønland og Antarktis. Det er svært ikke at lade sig dupere af det miljø vi befinder os i. Vi går forbi afdelingen der arbejder med kvantefysik og kvantecomputere og kigger indenfor i et forskningslokale der studerer gasarter inden vi sætter os ned for en snak om hvordan samarbejdet med HydraComp opstod.
Det er i virkeligheden et boresjak vi har sat stævne. Målet er at hente prøver af indlandsisen for på den måde at blive klogere på vores klima. Det foregår ved at man borer sig ned gennem islagene. Borehullerne er fyldt med borevæske for at isen ikke skal trykke hullet sammen i de mere end 3km dybe borehuller.
”Vores elektronik er i et hydraulik-rør – som skal kunne tåle det udefrakommende tryk. Vi sender det jo ned i vores borehuller som er op til 3km dybe. Så for at kunne beskytte den elektronik og vores motorer, så har vi bygget det ind i et hydraulikrør og tætnet det med propper – og så har vi en aksel der kommer ud.” fortæller Steffen Bo Hansen og fortsætter: ” Det startede faktisk i 76 – og der var vi inde i de her tryk-problemer. Dengang var der kun fokus på vakuum-tætning som var et krav for en del instrumenter – men udfordringen med tryk op til flere hundrede bar var der ikke en løsning på.
Der var så mange faktorer der skulle være styr på, tolerancer og overflader – så det var en svær opgave at løse. Jeg kom så til at tænke på hydraulikpakninger – og tænkte det må da være godt – og det var starten på tanken om at bruge erfaringen fra hydraulikverdenen.”
Fra Skive til Niels Bohr Institutet, København
Steffen Bo giver os en rundvisning på universitetet - og vi får et lille indblik i de imponerende rammer og det liv der er. Inden turen går til kælder-destinationen
Vejen til undergrunden går gennem Skive
Fra Googlesøgning til specialløsning
Hvem kan håndtere store tryk – ja, det må jo være nogen, der laver hydraulikrør – og det viste sig jo så også at være tilfældet. Nogle googlesøgninger senere var Steffen Bo i forbindelse med Mogens Basse, som ikke behøvede lang betænkningstid.
Vi vidste godt, at det her næppe ville blive en stor serieproduktion, men til gengæld var det en mulighed for at vise, hvad HydraComp også kan: bruge vores specialistviden til at tænke ud af boksen og skræddersy en løsning til et usædvanligt projekt.
Opgaven bestod i at levere et såkaldt trykkammer, som kan simulere de forhold, som måleudstyret udsættes for i 3–4 km dybde – altså et kontrolleret testmiljø, inden det avancerede udstyr sendes af sted til for eksempel Antarktis.
Billederne herover, stammer fra et boresite, og viser opbygningen af sitet, inden opstart af boringerne. Der bygges et "hus" ned i sneen og en kæmpeballon, bliver brugt som afstivning hvor det naturlige snefald hjælper til at bygge et tag i sne. Det gør at boreteamet ikke er afhængig af vind og vejr.
De første test – og et kig ind i isens tidskapsler
Da vi besøger Niels Bohr Institutet, er det kun få dage siden, de første test af trykkammeret er gennemført. Det gør det ekstra spændende at høre, hvordan oplevelsen har været.
Vi sidder sammen med de tekniske ingeniører på holdet, som består af Steffen Bo Hansen og de amerikanske ingeniører Grant Boeckmann og Kevin Nikolaus, derudover er der tilknyttet en række forskere, som analyserer de prøver, der kommer op fra boringerne.
Vi får lov at se et PowerPoint-show, som tydeligvis er lavet til forskere og fagfolk med væsentligt mere indsigt end os. Grafer, formler og datatabeller flyver forbi, men Steffen Bo nøjes klogt med at forklare billederne: boreholdet på isen, iskernerne, laboratorierne og de forskellige opstillinger. Det gør det både nærværende og let at forstå – også for os, der normalt tænker i stål, ventiler og pakninger.
Isens mange hemmeligheder
Vi sidder helt tryllebundne af projektet, og heldigvis er de tre mere end villige til at fortælle:
”Der er så mange gode informationer gemt i isen – og vi lærer hele tiden nye metoder til at udtrække disse informationer,” siger Steffen Bo Hansen.
Han fortæller, at han blev ansat tilbage i 1974 af en professor, der mente, at der måtte være en forbindelse mellem isotoperne i luften og temperaturen på det tidspunkt, hvor sneen faldt og senere blev til is. Man kan tidsbestemme alderen på isen på samme måde, som man tæller årrene i et træ. Sommer- og vinterperioder giver forskellige tykkelser af islag – en opdagelse, iskerneforskeren Willi Dansgaard stod bag – og det bruges overalt i forskningen til at få informationer om forhistorisk klima.
Steffen Bo uddyber:
”Vi får alle mulige data – kemiske sammensætninger, der kan måles – som giver et indblik i, hvordan atmosfæren var for eksempel 50.000 år siden. Det sker ved, at man smelter isen i vakuum, så den gamle atmosfære frigives fra isen og kan måles med nutidens præcise instrumenter. Der er i princippet ingen grænser for, hvilke informationer vi kan trække ud af en enkelt isprøve.
Det er ikke for at forudse klimaet i fremtiden – vi prøver kun at forstå den udvikling, der er sket, og beskrive fortiden så præcist som muligt.”
Kort sagt: isen fungerer som en slags tidskapsel, hvor luften fra fortiden bogstaveligt talt ligger gemt og kan frigives og analyseres.
De første test af trykkammeret
Da vi besøger Steffen Bo og hans kolleger, er de første test af røret netop overstået med gode resultater
Gamle data bliver til ny viden
Rejser millioner af år tilbage i tiden
Vi er i en helt anden verden, og vi synes, det er ekstremt fascinerende. Vi vil bare høre mere – og det vil de heldigvis gerne fortælle.
”På vores boringer i Grønland går vi tilbage ca. 100.000–120.000 år – indtil videre. Vi tror, vi kan finde ældre is deroppe. Men vi er også med i nogle boringer på Antarktis, og denne boring ramte ‘bedrock’ sidste sæson – og vi antager, at isen dernede er ca. 1.500.000 år gammel. Det er ret vildt, fordi man passerer flere istider. Det giver også indblik i, hvordan en istid egentlig starter, når man følger forandringerne i atmosfæren på den tid,” forklarer Steffen Bo Hansen.
De tre meget entusiastiske ingeniører fortæller levende om, hvordan de ikke kan forudsige fremtiden, men hvordan deres forskning til gengæld bliver et vigtigt datagrundlag for de store supercomputere, som laver klimamodeller. Jo mere præcise data, man har om fortiden, desto bedre modeller kan der bygges.
Afslutningsvis fortæller de, at der findes flere forskellige metoder til at forske i fortidens klima – for eksempel træernes årringe. Men fordi den kolde is har bevaret data uden påvirkning udefra, er kvaliteten af de data, der kommer fra iskerneforskning, særdeles høj. Samtidig er mængden af data, der kan trækkes ud, overvældende. Det, at man kan trække højkvalitetsdata ud af et meget gammelt materiale, er i sagens natur ret usædvanligt – men det er lige præcis det, man kan i dette felt.
Grant Boeckmann
Maskin-ingeniør
Fra tynd is til tykke rør
Steffen Bo Hansen runder med et smil:
”Jeg er jo kun ingeniør, så før jeg kommer helt ud på tynd is …” - ja, hans egne ord -
”… vil jeg gerne vise jer det, I egentlig er kommet for at se: det trykkammer, som HydraComp har været med til at levere.”
Vi får også lov at komme med ind i deres store fryserum, hvor isprøverne opbevares. Termometeret står på –33 °C, og man kan bogstaveligt talt mærke næsehårene fryse til, når døren går op. Det er en lille, men meget fysisk påmindelse om de vilkår, indlandsisen byder på.
Selve cylinderen har været igennem mange beregninger, og der er tænkt på alle relevante parametre for at sikre, at den kan holde til de meget usædvanlige krav, inden produktionen kunne gå i gang. HydraComps dygtige tekniske tegnere har nøje beregnet og udvalgt samtlige komponenter, så der på intet tidspunkt kunne herske tvivl om kvaliteten og de krav, der stilles, når man skal simulere det tryk, man udsættes for i 3–4 km dybde.
Klar til isprøver
Indlandsis i kælderen
Vi får lov at kigge ind i et kæmpe fryserum der står klar til at modtage de kerner der bores frem. Temperaturen siger minus 33°C - men får at vide at der også findes frysere der går markant længere ned. Uden vinterfrakken nøjes vi lige med denne her 🙂
Stolthed – også hvis det kun sker én gang
Tak for besøget
Der er ingen tvivl om, at vi kun nåede at strejfe overfladen af projektet – selvom vi ved besøget i fryserummet fik en meget konkret fornemmelse af temperaturen på indlandsisen.
På vej derfra taler vi om, at det slet ikke er sikkert, at vi nogensinde igen får en opgave som denne. Og måske er det netop dét, der gør os ekstra stolte over, at vores lille virksomhed i Skive har fået muligheden for at lege med på så stort et plan.
Okay, det er måske ikke decideret os, der står på indlandsisen eller kigger i mikroskopet, men vi er med til at sikre, at der rent faktisk kan foretages test og prøver under så ekstreme forhold som disse.
Det er en trykprøve af forskernes udstyr – men i høj grad også en trykprøve af HydraComps kompetencer. Og dejligt, at vi endnu engang ikke befinder os på tynd is 😉
Læs også
Case: scansteel foodtech A/S – Et partnerskab bygget på tillid, faglighed og fælles ambitioner
Case: Karstensens Skibsværft – Kvaliteten er afgørende
Case: VESTMEK – Fra en enkelt slange til en totalløsning
Case: Virksund Dæmningen – Tryghed omkring driften
