Når dæk vejer flere tons –
men sikkerheden vejer endnu mere
Faktabox
Virksomheder som Just Easy Tools har brug for en hydraulikleverandør, der kan levere produkter i høj kvalitet. For det er deres brand, der er på spil, hver gang en maskine sendes ud ad døren.
Mogens Basse, Salgs-tekniker
Kundebesøg hos Just Easy Tools, Holstebro
Når “easy” handler om tonstunge dæk
Det er en kold vinterdag, og vi er på besøg hos én af vores kunder i Holstebro: Just Easy Tools. Navnet lyder let, men det vi skal se, er alt andet end “easy” – og endnu et af de dér øjeblikke, hvor man tænker: “Den maskine anede jeg ikke fandtes.”
En sci-fi-arm til dæk i minekaliber
Emnet er håndtering af dæk. Ikke de almindelige 19” med alufælge, som vi kender fra hverdagen – dem har Just Easy Tools også løsninger til. Men den maskine, vi har inviteret os selv ud for at se, er til dæk i en helt anden kaliber.
Maskinen ligner noget, der er taget direkte ud af en sci-fi-film – og den skal bruges i mineindustrien, langt fra lokale himmelstrøg. Her kører man med enorme køretøjer med dæk og hjul i samme størrelsesorden. Og når sådan nogle dæk skal skiftes (og det skal de relativt ofte), så er det ikke ligefrem den donkraft, vi har liggende i bagagerummet, der løser opgaven.
Vi taler dæk, der vejer op til 8.000 kilo stykket – og som er så store, at de er umulige at håndtere uden noget, der kan løfte, presse og holde helt stabilt.
Og det er her, HydraComp kommer ind i billedet. Den gigantiske “tentakel-arm” drives nemlig af solide hydraulikcylindre og pumpestationer, nøje tilpasset det behov, Just Easy Tools har defineret for maskinen.
Modulbygget – samme grundidé, mange løsninger
Vi får et udpluk af produktsortimentet at se, og det hele er bygget op som et modulbaseret system. I princippet er grundmaskinerne de samme – og så er det løftekapacitets-kravene, der afgør, om det er en løsning til at løfte chassiser til små lastbiler, eller om det er en anden model til håndtering af førnævnte gigantiske dæk.
Som en del af systemet ligger også et avanceret styringssystem, der ligeledes er modulbaseret og kan tilpasses kundernes nøjagtige behov – ultra simpelt. At det hele er så agilt bygget op, er en kæmpe konkurrencefordel i forhold til mange andre spillere på markedet, som ofte kører med mere fastlåste løsninger, der kun kan det, de er bygget til.
Når man har et system, der i princippet kan det hele – og kan monteres på det meste – så står Just Easy Tools med et langt mere gennemtestet og stabilt setup.
Og den økonomiske gevinst for kunderne er til at tage at føle på: Kunden behøver ikke købe en helt ny maskine hver gang. Ofte kan man nøjes med at udskifte eller opgradere de elementer, der er behov for.
Maskinen
Håndtering af gigantdæk
Maskinen ligner noget, der er taget direkte ud af en sci-fi-film – og den skal bruges i mineindustrien, langt fra lokale himmelstrøg. Her kører man med enorme køretøjer med dæk og hjul i samme størrelsesorden. Og når sådan nogle dæk skal skiftes (og det skal de relativt ofte), så er det ikke ligefrem den donkraft, vi har liggende i bagagerummet, der løser opgaven.
Fleksibel løsning
Monteret på gaffeltruck? Selvfølgelig.
Nogle af maskinerne er bygget til at kunne monteres direkte på en gaffeltruck. Endnu et eksempel på den modulbaserede tankegang, hvor man udnytter allerede eksisterende bærekøretøjer i stedet for at starte fra bunden.
Grundtanken er en mekanisme med tre arme. Armene sidder på en centerkonsol – og den kan så monteres dér, hvor det giver mening: frontlæsser, kran, gaffeltruck… kun fantasien (og fysikken) sætter grænserne.
Kunder i mange brancher – og skarpe krav fra Australien
Kunderne er mange og forskellige. Der er et stærkt samarbejde med virksomheder som Goodyear med flere – og Just Easy Tools har også et virkelig godt samarbejde med Thiess, som er Australiens største leverandør af mineudstyr.
Samarbejdet med Thiess har været en utrolig lærerig proces og har resulteret i udviklingen af en helt ny styring af systemet.
“Det betyder, at vores maskiner er 100% tilpasset de australske lovkrav – som faktisk er nogle af de mest strikse i verden. De krav er nu en del af vores standard,” fortæller Jens Dalgaard, Technical Manager.
Derfor 3 arme
Sikkerhed som konkurrenceparameter
Er der mange konkurrenter?
“Det er der,” fortæller Jens Dalgaard. “Men vi kender kun ganske få, der arbejder ud fra samme princip om flerarmssystem som vi gør.”
Mens Jens viser os illustrationer af de gængse 2-arms-systemer, bliver det tydeligt, hvorfor sikkerhed fylder så meget. 2-arms-løsninger har gennem tiden forårsaget alvorlige personskader – endda med fatal udgang.
Et 2-arms-system kan give et uhensigtsmæssigt tryk på dækket, så det i værste fald kan eksplodere. En anden ulempe er, at grebet kan være mindre stabilt – og så risikerer man at tabe store dæk ned over folk.
Just Easy Tools’ 3-arms-system bygger på et andet princip:
- Dækket bæres af to arme
- Og låses med den tredje arm
Det giver et stabilt tryk og mindsker risikoen for at miste grebet.
Fremtiden
Sweet spot under 57”
Hvad venter i fremtiden for Just Easy Tools?
Hvis vi tager mineindustrien helt forenklet, så hedder de største hjul typisk 63” i fælgstørrelse, derefter 57”, så 51” – og så videre ned.
Den øverste del af pyramiden udgør cirka 10% af verdensmarkedet: de helt store 63”. Her er der rigtig mange spillere, så den del forsøger Just Easy Tools gerne at gå uden om.
Der er solgt flere løsninger til 57”, men ellers ligger sweet spot lige dér, hvor ca. 60% af markedet befinder sig: området fra 57” og nedefter, hvor kravet til løftekapaciteten er på mellem 1 og 8 ton. Og det er også her, Just Easy Tools forventer størst ekspansion i sortimentet.
Selvom minebranchen er det primære segment, banker andre industrier også på. Havne er eksempelvis et stort og voksende segment, og Just Easy Tools leverer allerede til flere af de absolut største spillere på markedet.
“Vi arbejder på at komme mere ind i OEM – og det kommer vi stille og roligt. Vi er ikke en stor virksomhed, men der er flere og flere, der ved, hvem Just Easy Tools er,” fortæller Jens.
Samarbejdet med HydraComp
Faglighed, leveringssikkerhed – og jysk lune
Hvordan startede samarbejdet med HydraComp?
“Jeg kendte ikke HydraComp overhovedet, da jeg startede her for 10 år siden,” fortæller Jens Dalgaard. “Men jeg fik overdraget et visitkort til en kontaktperson vedrørende hydraulik. På kortet stod der HydraComp. Det viste sig at være et super godt samarbejde – så hvorfor ændre noget, der allerede fungerer?”
En af HydraComps store styrker har været leveringssikkerheden.
“Og så er det betryggende at vide, at hvis jeg råber ‘hjælp’, så kan jeg regne med HydraComp,” siger Jens og fortsætter: “Det, at vi har så tæt et samarbejde, betyder, at Mogens lynhurtigt kan afkode, hvad der er behov for – og hvor hurtigt det skal ske. Det er noget, vi sætter pris på.”
Det, der især var en befrielse, var, at Jens med det samme stod over for nogen, der vidste, hvad de havde med at gøre. Med blikket vendt mod Mogens Basse fortsætter Jens:
“Her er en sparringspartner, som er god at diskutere med.”
“Ja, engang imellem har jeg mine lyse øjeblikke,” indskyder Mogens.
Jens afbryder tørt: “Ja – ellers har du heldigvis nogle eksperter i ryggen, du kan sende den videre til.”
Den jyske lune skinner i den grad igennem. Vi er ikke så højtidelige, og vi har ikke brug for at pakke tingene ind i højtravende gloser. Som indfødte jyder ved vi godt, at bag de drillende kommentarer ligger den højeste anerkendelse, man kan forvente – og det er mere end godt nok til os. Eller på jysk: Det er ikke så ringe endda. 🙂
HydraComp som sparringspartner
Innovativ og lokal sparring
Virksomheder som Just Easy Tools har brug for en hydraulikleverandør, der både er innovativ og en tæt sparringspartner. For det er deres brand, der er på spil, når det handler om at stå stærkt i markedet og fremstå konkurrencedygtige og kompetente.
Stolthed – også hvis det kun sker én gang
Hvor er HydraComp?
“Hvor er HydraComp henne?” var den første kommentar, da vores kommercielle direktør læste casen. Og hvor er HydraComp egentlig i det her produkt?
Svaret er både komplekst – og samtidig ret simpelt.
- Virksomheder som Just Easy Tools har brug for en hydraulikleverandør, der kan levere produkter i høj kvalitet. For det er deres brand, der er på spil, hver gang en maskine sendes ud ad døren.
- Virksomheder som Just Easy Tools har brug for en hydraulikleverandør, der leverer til rette tid og til den rigtige pris. For det er også deres brand, der er på spil, hvis en maskine forsinkes – eller fordyres.
- Virksomheder som Just Easy Tools har brug for en hydraulikleverandør, der både er innovativ og en tæt sparringspartner. For det er deres brand, der er på spil, når det handler om at stå stærkt i markedet og fremstå konkurrencedygtige og kompetente.
- Endelig har virksomheder som Just Easy Tools brug for en hydraulikleverandør, der er inden for geografisk rækkevidde. Som dansk hydraulikleverandør sikrer vi nemlig vores kunder stabilitet og tryghed ved altid at være fysisk tæt på kunden.
Så ja — vi ved godt, at HydraComp ikke ligefrem står malet hen over maskinerne, der sendes ud ad døren hos virksomheder som Just Easy Tools.
Men vi er mere end tilfredse med at vide, at maskinernes imponerende styrke har et kæmpe stort HydraComp-afsæt.
Med andre ord: Vi giver vores kunder den styrke, der skal til, for at de kan shine.
Skal vi også hjælpe dig?
Har du et projekt der kræver en innovativ og stabil hydraulik-samarbejdspartner
- så tag en uforpligtende snak med os.