Sådan hjalp vi Obel-P med kompleks limtræspresser

 

En casestory, fra start til slut

 

 

Obel-P Automation er en af de førende teknologileverandører til træindustrien. De har en omfattende viden og erfaring at trække på, samt en høj grad af fleksibilitet. Deres mål er at reducere kundens produktionsomkostninger.


 

Opgaven kort

Vi har med en tidligere erfaring med limtræspressere til denne kunde, indledt en dialog på en ny type presse med fokus på slutkundens udvidede ønsker. Der viste sig tale om en presse der skulle kunne arbejde meget fleksibelt og varierende i sin funktion, og fordi den skulle kunne håndtere at presse store og små mængder af materiale, samt meget forskellige typer af materiale. Det vil sige at der skulle indtænkes løsninger hvor især cyklustider var prioriteret, det skulle køre meget hurtigt, men stadig kontrollerbart.

Tillige var der tale om en fysisk stor presse med mange hydraulikcylindre, men hvor man samtidigt ønskede sig muligheden for at kunne presse med varierende tryk og styrker individuelt imellem disse. Foruden at de høje pressetryk skulle holdes stabile og uden brug af akkumulatorer, og med mindst muligt energiforbrug.

Alt dette kan lyde overkommeligt, men at realisere alle ønsker i 1 løsning, der samtidigt skal være rimelig i sin kostpris, og som skal kunne PLC styres med så mange kombinationer, har været en spændende udfordring.

Montering

Kunden har lyttet meget til vores forslag, og naturligvis også vores erfaring indenfor hvad der reelt ikke bare er teoretisk muligt, men også fungerer i praksis, og vi endte med en aftale om levering af et forholdsvist komplekst system.

Efter opbygningen af den omfattende pumpestation i vores montage i Kolding, leverede vi til aftalt tid til kunden sammen med de mange, og i øvrigt special designede hydraulikcylindre for minimal lækage risiko og høje trykområde. Ved aftalt termin stillede vi med 3 mand og montagebil, en masse hydraulikrør der var egnet i størrelse og materiale til opgaven, samt slanger og fittings.

Det ganske omfattende forbindelsesarbejde blev udført I et godt samarbejde med kunden som stillede optimale betingelser for opbygningen til rådighed, og som konsekvent udførte ændringer på maskinen for optimale føringsveje etc. Det endte med brugen af over 200 mtr rør, over 400 samlinger med skæreringsfittings, 200 mtr slange mv. Men ønsket var et hydrauliksystem der var udført æstetisk og ordentligt, og dette blev også resultatet. Et resultat kun opnåeligt grundet de involverede hydraulikmontørers store erfaring og håndværk.

Uforudsete udfordringer

Herefter indledtes en første opstarts- og udluftningsfase, hvor vi under kontrollerede forhold ligeså kunne efterse for evt utætheder, samt gradvist få opbygget et PLC program til styring af pressen. Alt forløb efter hensigten, og hurtigt også selvom der altid er smårettelser og justeringer i så komplekst et system.

I den mere dybdegående FAT test fase inden slutkundens planlagte besøg for inspektion og godkendelse kun få dage senere, opdagede vi at pressen som udgangspunkt kørte hurtigt nok, men at opbygningen af pressetrykket var for langsomt, fordi føringsvejene og antallet af cylindre gav en ekstraordinær stor volume at fylde. Dette et af de sværere forudsigelige faktorer på tegnebrættet, men vi blev bedt om én hurtig løsning.

Har du spørgsmål til casen, dit eget projekt eller noget helt tredje?
Vi vil gerne hjælpe dig

Problemknuser - også i weekenden

Vi gik i tænkeboks, og sammen med kunden fandt vi mulighed for at indbygge nogle ekstra pumper, og da dette var dele på vores lager i Kolding, kunne vi øjeblikkeligt lave en plan for ombygning og fik udført denne tilføjelse næste arbejdsdag.

Tiden var knap, og deadlinen for aflevering hos slutkunden nærmede sig hastigt. Vi satte derfor alle sejl ind og arbejdede intenst fra Fredag til tirsdag.

En begejstret slutkunde

Dette resulterede i en tilfreds og begejstret slutkunde. Efter de sidste tests er pressen nu på landevejen sydpå, men inden havde flere andre potentielle træ fabrikanter været på besøg hos Obel-P i Herning og set denne nye pressetype demonstreret.

Dette afføder altid nye ønsker, og de fleste kunne tilbydes med det samme med det fleksible hydrauliksystem, den omfattende PLC styring samt pressens udformning.

Vi hjalp dog Obel med nogle tillægsberegninger og tilbud på samme pressetype, men for et muligt dobbelt og flerdobbelt højt pressetryk, og så de kunne aflevere deres tilbud hurtigt til potentielt nye kunder.

Godt samarbejde

Vi arbejder umiddelbart efter levering af denne presse med nye opgaver og ordrer hos Obel-P, og vi vægter meget højt samarbejdet med denne professionelle og innovative virksomhed!

De kan omvendt trække på den erfaring vi efterhånden netop har opbygget indenfor deres presse systemer, ved at de har valgt at bruge os fast.

Har du spørgsmål til casen, dit eget projekt eller noget helt tredje?
Vi vil gerne hjælpe dig

Vores komponenter og powerpacks bruges for eksempel i løfteborde, værkstedspressere, donkrafte, auto/lastvognslifte, affaldskomprimatorer, pappressere, produktions- og håndteringsudstyr til vindmøllefabrikanter og limtræ- og papirfabrikker, lastbilkraner og lastbilopbygninger, trampoliner og springgrave, gods- og personelevatorer, kipsystemer til fødevarer, kistevogne, og selvkørende gartner- og fodermaskiner.

Din vare er nu tilføjet til indkøbskurven