SÅDAN KOMMER DU GODT I GANG MED VORES NYE WEBSHOP


Onsdag d. 4. januar 2023 | 9.00 | Af: Alex Paulsen | Læsetid: ca. 3 minutter


 

I starten af 2023 går Hydra-Comp’s nye webshop i luften. For at hjælpe dig bedst muligt gennem overgangen, får du her en kort, men vigtig beskrivelse af, hvordan du som eksisterende kunde på webshoppen, kommer i gang med vores nye webshop, når den går online.

Hent hele artikel som pdf: Download hele artiklen

Eller: Download det vigtigste af artiklen

 



Download printvenlig QR-kode som linker direkte til stregkode-scanneren
(kan først bruges, når den nye webshop er online)

Opret din adgangskode på ny - det tager kun to minutter

Når du besøger vores nye webshop for første gang, vil den spørge, om du har handlet hos os før. Det er fordi dit login til webshoppen stadig findes, men ikke længere har nogen adgangskode tilknyttet.

For at oprette din adgangskode på ny, skal du blot klikke 'Genopret adgangskode nu' (som vist på billedet), og indtaste den mail, du plejer at logge på webshoppen med. Så får du tilsendt en mail med et link til en side, hvor du kan oprette adgangskoden. Når det er gjort, er du klar til at bruge vores nye webshop.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt vores web-afdeling på 4213 5347 / 4213 5340

 

'Men hvad sker der med den adgangskode, jeg bruger på denne webshop?'

Ingenting. Den eneste der kender din gamle adgangskode, er dig selv. Den er ikke blevet stjålet eller hacket.

Årsagen til, at du skal oprette en ny adgangskode er, at vi flytter webshoppen over på en ny platform. Af hensyn til kundernes datasikkerhed, opbevarer vi aldrig deres adgangskoder til webshoppen. Derfor er det kun kunden selv, der kender sin adgangskode.

Af samme grund har det heller ikke været muligt at flytte kundernes adgangskoder til webshoppen med over på den nye platform – simpelthen fordi, at vi slet ikke har dem.

Til gengæld har vi flyttet kundernes eksisterende brugere/profiler til webshoppen over, så de ikke behøver oprette sig på forfra på vores nye webshop. På den måde er det altså kun adgangskoden, der skal oprettes igen, og ikke hele login’et.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt vores web-afdeling på 4213 5347 / 4213 5340

'Hvad med mit login til cylinderkonfiguratoren?'

Dit login til cylinderkonfiguratoren er 100% upåvirket af webshoppen både før, nu og fremover. Derfor skal du ikke foretage dig noget i ift. cylinderkonfiguratoren.

 

'Hvorfor skifter I webshop? Den I har nu fungerer da fint'

Ja, det gør den. Men vi kan, vil og kommer til at gøre det endnu bedre med den nye webshop. Bl.a. vil vi kunne give kunderne adgang til deres egen ordrehistorik, se deres restordrer, følge ordren hele vejen fra afgivelse til levering, og give dem mulighed for at scanne stregkoder med smartphone, når de fylder varer i kurven.

Samtidig gør vi rigtig meget for at sikre genkendelighed, så de mange kunder, der i dag er glade for vores webshop, også kan kende den nye, når den går i luften. Derfor ændrer vi f.eks. ikke på webshop-menuens opbygning eller den måde, varerne er grupperet på.

Alt det og meget mere bliver muligt i den nye webshop, hvor vi skruer op for den kundeservice, som kunderne kommer til at opleve, når de handler hos os online. Og telefonen, den er naturligvis ligeså åben som den altid har været.

Læs evt. denne artikel, som giver en nærmere præsentation af, hvad den nye webshop kan

Produktet er lagt i kurven