JESPER BYSKOV GJØRUP FEJRER 15 ÅRS JUBILÆUM HOS HYDRA-COMP
Fredag d. 14. februar 2020 | 8.30 | Af: Alex Paulsen
Hydra-Comp blev grundlagt i 2001, så det er bestemt ikke en lille ting at kunne kalde sig 15 års jubilar hos os. Det er præcis, hvad Jesper Byskov Gjørup nu kan kalde sig, efter at han pr. 14. februar 2020, har været ansat hos os i 15 år.
Selvom Jesper i dag laver det meste af sit arbejde fra kontoret, hvor han vejleder kunderne til at træffe de rigtige beslutninger med deres hydraulik, så startede han faktisk som maskinarbejder i produktionen. Han er derfor en af de få, som både kan vejlede, tegne, sælge og tilmed selv bygge cylinderkonstruktionen til kunden fra start til slut.
"Jesper’s dybe og alsidige viden om alt indenfor hydrauliksystemer og komponenter, gør ham til en uvurderlig kapacitet i hele processen fra tilbud til tilfreds kunde, som vi hver eneste dag har stor glæde af at ha’ på holdet."
Jørgen Jacobsen, direktør
Har du spørgsmål om hydraulik?
Vi vil gerne hjælpe dig