+45 96 69 40 80
Man-tors: 7:00 - 16:00 Fredag: 7:00 - 14:00
[email protected]

Nyheder

Nyheder

Hydra-Comp indfører midlertidigt energitillæg på alle ordrer

onsdag den 15. juni 2022

BEMÆRK: Energitilægget på alle ordrer er ophævet igen f.o.m. 3. maj 2023 - denne artikel er derfor ikke længere aktuel.

Vi håber at nødvendigheden af dette tillæg vil aftage hurtigst muligt, og vi mener, at det er mere troværdigt at gøre dette, end at belaste varepriserne mere, end det er nødvendigt i forvejen, og at det også på denne måde er nemmere at fjerne tillægget igen, så snart det er muligt for os.

 

Energitillæg på 4,8% indføres pr. 15. juni 2022

Som alle ved, har hele branchen gennem længere tid set fortsatte uset høje og kontinuerlige prisstigninger på råvarer og komponenter. Dette billede ser desværre ud til at fortsætte, og muligvis med endnu stejlere kurve forude.

I forlængelse af det der stiger på reel vare kostpris, rammes vi af en masse ekstraordinære omkostninger. Disse udgifter har rod i de aktuelle energipriser som betyder, at vi modtager mange separate energitillæg på varekøb, voldsomme stigninger i fragtpriser, øgede omkostninger til vores produktionsapparat osv.

Vi er tvunget til at dække disse udgifter med et minimum, så vi også fremadrettet kan eksistere som en stærk partner og leverandør. Vi ønsker at være transparente i det vi gør, og være tydelige i, at vi ikke ønsker at udnytte verdenssituationen til at øge vores indtjening på dette grundlag! Derfor er vores nødvendige beslutning, at indføre et midlertidigt energitillæg på alle ordrer, pålydende 4,8%. Dette tillæg vil blive indført med effekt fra 15. juni 2022, og gælde på alle nye indkommende ordrer fra og med denne dato.

 

Vi håber at nødvendigheden af dette tillæg vil aftage hurtigst muligt, og vi mener, at det er mere troværdigt at gøre dette, end at belaste varepriserne mere end det er nødvendigt i forvejen, og at det også på denne måde er nemmere at fjerne tillægget så snart, det er muligt for os!

 

Forventet stor vareknaphed på råvarer til hydraulikcylindre

Vi ønsker som partner og leverandør at hjælpe vores kunder bedst muligt i denne tid. Derfor er det som producent os magtpåliggende, at viderebringe de informationer og varsler vi modtager. Udover at alt formentligt bliver endnu mere udfordrende mht. leveringstider, skal det fremhæves at der varsles og allerede opleves stor knaphed på råvarer til vores cylinder produktion, specifikt på stempelstænger og cylinderrør.

Det skyldes primært, at flere af de producerende stålværker af disse produkter ligger i de krigsramte områder, og nu er lukket helt, mens de resterende værker i Europa lukker periodevis ned i øjeblikket pga. energiprisernes høje niveau. Det betyder, at vi lige nu kæmper hårdt for at finde tilgængelige materialer, og når vi lykkes med det, er priserne på himmelflugt.

Vores prioritet og fokus er først og fremmest at holde produktionen kørende, og sikre forsyninger til vores kunder. Det kan få stor betydning at tage en dialog snarest muligt, hvis man har kendte behov på hydraulikcylindre resten af året. Vi er åbne for fleksible rammer til at sikre materialer til jer. Tag derfor gerne kontakt til jeres salgstekniker eller huset, så vi kan tage en vurdering af, hvordan tingene kan se ud og planlægges sammen.

Tak for din forståelse, og vi ser frem til din fortsatte støtte.

 

 


WEBSHOP

9.000 komponenter 
til hydraulik lige ved hånden

Har du brug for hjælp til at oprette en konto på webshoppen? Som erhvervskunde kan vi yde den bedste service, hvis du opretter en konto på webshoppen.