HYDRA-COMP FEJRER 20 ÅRS JUBILÆUM!
Torsdag d. 25. marts 2021 | 10.00 | Af: Alex Paulsen
TAK!
Hydra-Comp har 20 års jubilæum, og sikke en rejse, virksomheden har været på.
Vores fantastiske og loyale medarbejdere har taget sig godt af vores kunder igennem årene. Det er en af mange grunde til, at vi i dag beskæftiger ca. 40 ansatte, og er klar til 20 år mere sammen med jer.
Få milepælene i vores historie herunder.
MILEPÆLE I HYDRA-COMP'S HISTORIE
Hydra-Comp grundlægges i Jørgen Jacobsen's egen garage i Vester Jølby på Mors. Oprindeligt var hans plan at forhandle standard-komponenter til hydraulik, men det varede ikke længe, før han så et nyt marked og fik brug for mere plads.
Hydra-Comp udvider værksteds-samarbejdet med Nautrup Smedie to gange på kun tre måneder, og går fra 100 m2 til 300 m2. Produktionen af special cylindre igangsættes.
Virksomhedens første medarbejder, Knud Andreasen, starter som ufaglært maskinarbejder.
Lene Søgaard Nielsen starter som teknisk assistent. Lene arbejder stadig hos Hydra-Comp, og sidder i dag også med indkøb.
Finn Olesen starter som svejser og montør. Finn arbejder stadig hos Hydra-Comp, og varetager i dag en masse forskellige reparationsopgaver.
Jesper Byskov Gjørup starter som maskinarbejder. Jesper er stadig hos Hydra-Comp, og har i flere år været salgstekniker. I dag er han teknisk chef for cylinderproduktionen.

Hydra-Comp flytter ind på Bjørnevej 30, og fylder nu 600m2. I 2007 lejes nabolokalet, og pladsen udvides dermed til ca. 1200 m2.
Hydra-Comp v/ Jørgen Jacobsen omdannes til Hydra-Comp A/S. Ole Thomsen køber 20% af aktierne.
Ejendomsselskab køber Bjørnevej 30, og Hydra-Comp har nu ca. 1800 m2.
Hydropac A/S stiftes med Flemming Nielsen og Jesper Frederiksen som ejere.

MO Implement flytter ud, og Hydra-Comp fylder nu hele bygningen på Bjørnevej, dvs. ca. 2500 m2.
Hydra-Comp etablerer den første udgave af webshoppen, og begynder dermed at tilbyde handel på nettet.
Hydra-Comp A/S bliver ISO 9001 godkendt for første gang. Certificeringen er lavet af DNV GL, og er siden blevet forlænget to gange, og gælder nu t.o.m. 2023.

Hydra-Comp A/S vandt i 2014 DS - Håndværk og Industri's pris, 'Den Gyldne Ambolt'. I indstillingen til prisen blev der bl.a. lagt vægt på innovation, kompentence og fokus på løsninger, som tilsammen skaber unikke løsninger. I begrundelsen blev også vores engagement i uddannelse af lærlinge nævnt som en væsentligt faktor.
Vores cylinderkonfigurators første version bliver etableret i 2015. I dag har den omkring 1000 brugere, og er en af Hydra-Comp's største aktiver. Brugerne spænder mellem alt fra maskinbyggere til smede og lærlinge, og brugerne roser den især for dens brugervenlighed og enkelthed. Konfiguratoren er gratis og risikofri at bruge for alle.
Ole Thomsen går på pension, og sælger sine 20%. Claus Lanner og Rasmus Jacobsen køber aktieandele i Hydra-Comp A/S, og indtræder dermed som medejer, sammen med Jørgen Jacobsen.

Samarbejdet mellem Hydra-Comp og Hydropac A/S har været tiltagende stort set siden Hydropac blev stiftet i 2009. Hydra-Comp A/S cementerer samarbejdet ved at købe 1/3 af aktierne i Hydropac A/S.
I løbet af 2020 og 2021 slår virksomhederne alle sine aktiviteter sammen under navnet Hydra-Comp A/S, og fortsætter med at have adresser i hhv. Skive og Kolding. I maj 2020 etableredes cylinder-reparation i Kolding. Jesper Frederiksen og Flemming Nielsen indtræder ligeledes i ejerkredsen, så Hydra-Comp nu har fem medejere.
I 2021 vælger Jørgen Jacobsen selv at træde tilbage fra direktørposten i Hydra-Comp, for at få mere fokus på salg og kundeservice, samt indtage en ny rolle som bestyrelsesformand. Rasmus Jacobsen, der har været regnskabschef i en årrække, overtager direktørposten. Samtidig vælger også salgschef, Claus Lanner, selv at træde tilbage fra sin chef-stilling, som bliver overtaget af Jesper Frederiksen. Claus skal ligesom Jørgen fortsat arbejde med salg og kundeservice.
Jørgen Jacobsen vælger at sælge sin andel af Hydra-Comp A/S til den øvrige ejerkreds, og udtræder således af Hydra-Comp A/S.
2021 bliver året, hvor Hydra-Comp endnu engang beviser sit potentiale, og leverer det bedste resultat før skat i virksomhedens historie.
I løbet af 2022 lancerer Hydra-Comp en ny online tjeneste, så hold øje med vores nyheder på hjemmesiden, Facebook og LinkedIn.
Vil du se fortsættelsen på tidslinjen? Find den her
Har du brug for hydraulik rådgivning?