+45 96 69 40 80
Man-tors: 7:00 - 16:00 Fredag: 7:00 - 14:00
[email protected]

Nyheder

Hydra-Comp erstatter strømforbruget med grøn strøm
Nyheder

Hydra-Comp erstatter strømforbruget med grøn strøm

onsdag den 3. november 2021

Det betyder helt enkelt, at vi nu sikrer, at den samme mængde strøm, som vi forbruger, bliver produceret af en vedvarende energikilde.

Den strøm vi bruger erstattes fra en grøn kilde

Ved årsskiftet tog vi et vigtigt skridt mod en mere klimavenlig produktion, da vi udskiftede alt belysning i produktionen til LED-lys. Det reducerede vores samlede el-forbrug til belysning i produktion med ca. 50% fra den ene dag til den anden. Nu tager vi næste skridt, hvor det ikke kun handler om at spare på energiforbruget, men også om at sikre, at den strøm vi forbruger, bliver erstattet med strøm fra vedvarende energikilder.

Ny el-aftale baner vejen for Hydra-Comp's næste grønne skridt

Hydra-Comp har fra 1. november 2021 skiftet el-leverandør. Vores nye el-aftale med Natur-Energi, har gjort det muligt for os at sikre, at de ca. 150.000 kWh vi årligt bruger i virksomheden, bliver sendt tilbage til el-nettet fra en vedvarende energikilde.

Det betyder ikke, at vores specifikke strømforbrug fra nu af er 100% grønt. Men vi sikrer, at den mængde strøm vi bruger - hvad enten den er grøn eller sort -, tilsvarende sendes tilbage til el-nettet fra en vedvarende og grøn energikilde.

BILLEDE

Rasmus: 'Det er det rigtige at gøre'

Direktør, Rasmus Jacobsen, understreger, at det ikke er noget han gør, fordi han skal: 

”Det her er ikke noget, vi absolut skulle gøre. Vi gør det ikke for at imødekomme nye love og regler, eller slippe for afgifter. Vi gør det her af den simple årsag, at det er det rigtige og mest ansvarlige at gøre for det klima, vi alle skal passe på.”

”Den beskedne stigning, vi får på vores el-regning for at sikre, at strømmen kommer fra en vedvarende kilde, er ingenting i forhold til de fordele, vi kan høste fra det. Med denne aftale ved vi, at vi giver ca. 150.000 kWh strøm tilbage til samfundet om året. Det svarer til ca. 60 alm. husstande. Det er i den grad til at få øje på i det grønne regnskab, og det cementerer Hydra-Comp's  grønne ambitioner og vilje til at gå forrest i den grønne omstilling af en branche, der ofte opfattes som sort.”

 

Besparelse investeres i medarbejdernes sundhed




Den besparelse, vi opnår fra overgangen til LED-lys i produktionen, bliver ikke gemt. I stedet for bliver den fra november 2021 investeret aktivt i medarbejdernes sundhed og trivsel. 

 ”Vi er meget afhængig af at have medarbejdere, som har det godt og trives. Derfor har vi besluttet, at besparelsen på vores energiforbrug skal investeres i vores fantastiske medarbejderes sundhed og velvære. Det sætter vi en tyk streg under, da vi har indgået en aftale med OfficeFit, om at levere kontorcykler, gå-bånd og andre øvelses-redskaber til både vores administrative personale og produktionsmedarbejdere.”

Det er det helt rigtige sted at sætte ind for en virksomhed, hvor en del medarbejdere er geografisk spredt:

 ”Vores medarbejdere er spredt nærmest over hele Jylland, så nogle har langt på arbejde. Det giver ikke meget mulighed for at få rørt sig nok i det daglige. Det forsøger vi nu at gøre noget ved, ved at give medarbejderne mulighed for at lave let motion, mens de arbejder eller mellem opgaver. Simpelthen fordi vi tror på, at jo bedre vores medarbejdere trives i det daglige - også fysisk -, jo mere energi og godt humør kan vi møde kunderne med, når de ringer til os. Det vinder alle på - især vores medarbejdere.”

 

 


WEBSHOP

9.000 komponenter 
til hydraulik lige ved hånden

Har du brug for hjælp til at oprette en konto på webshoppen? Som erhvervskunde kan vi yde den bedste service, hvis du opretter en konto på webshoppen.